Sabroe Ismaskiner siden 1940

Den traditionelle måde at fremstille kunstig is til afkølingsformål er at fryse vand i metalforme, is celler, som sænkes ned i en stærk saltvandsopløsning, brine. Brinen holdes afkølet til omkring minus 8 grader celsius ved hjælp af et køleanlæg. Det tager adskillige timer at fryse vandet i cellen, som derefter skal løftes op og udsættes for en let optøning for at give isblokken fra sig. Denne arbejdskrævende metode har været i brug siden midten af forrige århundrede, og i over 100 år har der mange steder i verden været gjort forsøg på at konstruere maskiner, som kunne fremstille is kontinuerligt og automatisk.

De første ismaskiner i USA
Der er imidlertid mange problemer forbundet med at konstruere og fremstille en driftssikker ismaskine, og det var først i mellemkrigsårene, at der kom en væsentlig produktion i gang. Særlig kendte var de amerikanske fabrikater York Flak-Ice med is fremstillet på en roterende, vandretliggende tromle, Vogt Tube-Ice, hvis maskine var baseret på at fryse vand i lodrette rør, som periodisk optøedes, og Vilters Pak-Ice, hvor is efter dannelse ved frysning og afskrabning på den indvendige side af en fryse-tromle ledtes til en presse, som formede isen til briketter. 

Forbruget af is i USA var på den tid umådeligt stort, hvilket skabte de nødvendige forudsætninger for udvikling af disse specialmaskiner. Her i Europa var det mere problematisk med lønsomheden af et udviklingsarbejde af denne karakter.
 

De første maskiner blev fremstillet i 1940, hvor de vistes på udstilling i Aalborg og på fiskeriauktionerne i Esbjerg og Frederikshavn. En maskine blev demonstreret hos en fiskeeksportør i Hamborg, hvor Professor Plank så den og købte den til sit køleinstitut på den tekniske højskole i Karlsruhe.

Sabroe Skælismaskine
Disse demonstrationsmaskiner havde en kapacitet på en halv til en hel ton is i døgnet. Isen kaldte vi SKÆLIS, på tysk Schuppeneis og på engelsk Scale-Ice og maskinen en skælismaskine. Isen dannedes på en tromle, som roterede med en hastighed af adskillige omgange i minuttet, og en fræser, som også roterede temmelig stærkt, fræsede isen af i små tynde flager, som lignede skæl blandet med sne. Kølemediet var ammoniak, og det førtes ind og ud af tromlen gennem den ene akse, som var udboret.

Det var en temmelig kompliceret maskine, både med hensyn til at konstruere en pakdåse, der kunne holde tæt for ammoniak og med hensyn til mekanisk træk af tromle og fræser. Dertil kom, at man først ved længere tids praktisk drift af maskinen blev klar over, at der måtte tages væsentlige foranstaltninger for at forhindre uønsket isdannelse på maskinen og dens mekaniske dele. Man gik så vidt, at man cirkulerede varmt vand i fræserens udborede aksel for at holde fræseren isfri.

Til trods for disse børnesygdomme vakte maskinen stor interesse, både hos potentielle kunder, især i fiskerierhvervet, og mellem fagfæller i kølebranchen.

Det viste sig hurtigt, at det var af stor reklameværdi for Sabroe, at vi havde konstrueret og produceret en velfungerende ismaskine. Den blev straks omtalt i den internationale fagpresse og beskrevet i den tids bibel for kølepraktik, Pohlmann`s Hand-buch fur Kaltetechnik.

Det var fiskeeksportørerne, som var de første kunder, og vi leverede ismaskiner i to størrelser med en kapacitet på 1½ og 5 ton pr. 24 timers drift. Frem til 1946 leverede vi omkring 60 maskiner, de fleste til danske, men også mange til norske fiskepladser og enkelte til Sverige, Finland og Tyskland.

Tykkere Skælis
Blandingen af skælis og sne var ikke helt ideel, og brugerne ønskede en tykkere skælis uden sne, som var lettere både at opbevare og at håndtere. For at imødekomme dette brugerønske ændredes maskinen i 1946, så tromlen kun drejede en omgang i minuttet. Derved kunne vandet fryse i et tykkere lag, mellem 2 og 3 millimeter, og man kunne sørge for, at den var tør og underkølet, inden den nåede frem til fræseren for at blive skrabet af tromlen. 

Fræseren kunne derved ændres, da den blot behøvede at prikke til isen for at få den til at springe af. Fræserens tænder bevægede sig med samme periferihastighed som frysetromlen, og det kostede ingen energi at prikke til isen, som i underkølet tilstand nærmest havde tendens til at springe af af sig selv. Denne tendens blev endnu mere synlig, da man fandt frem til at overfladebehandle den slebne tromle med en hårdforkromning, og brugeren slap for et omstændeligt arbejde med at oliere tromlen, hver gang anlægget skulle sættes i stå. 

Skælismaskine type SCIM
Det nye program af ismaskiner, som fik betegnelsen SCIM, omfattede 2 størrelser, og ved at variere længden på frysetromlen blev kapaciteterne 1, 2, 4 og 6 ton is pr. 24 timer. Maskinen havde nu overvundet sine børnesygdomme, og isens kvalitet var i orden. Det var imidlertid lidt at et kunststykke at sælge disse maskiner, som jo optrådte i konkurrence til de store blokisværker, for længst etableret i alle større fiskerihavne. 

Lagring og håndtering af isen krævede også særlig opmærksomhed. Nok flyder isen som korn i et kornlager, så længe den er ny, men efter nogen tid på et lager kitter isen sig løst sammen, så der skal pirkes til den for at få den til at løbe ud af lageret. Et andet forhold, som krævede en god argumentation, var at skæl isen tilsyneladende smeltede hurtigere end den knuste blok is, med hvem den konkurrerede. Forklaringen var den simple, at kun den is, som var smeltet, havde gjort sit arbejde, og da netop den findelte skæl is kom i meget tæt kontakt med fisken i fiskekasserne, var det klart, at den afkølede fisken betydeligt mere effektivt end den knuste is, hvor de større klumper aldrig nåede helt at smelte under transporten. Men modtageren af fisken var bedst tilpas når han stadig kunne se is på forsendelsen. 

Udstilling i USA
I1950 blev der afholdt en international varemesse i Chicago i U.S.A.: "The First United States International Trade Fair". Det var første gang, at amerikanerne arrangerede en udstilling med deltagelse af udenlandske firmaer, og mange europæiske virksomheder benyttede lejligheden til at vise deres formåen. Det var også en lejlighed til at kvittere for den amerikanske Marshallhjælp, som havde haft stor betydning for igangsætning af det europæiske erhvervsliv efter krigen. 

Sabroe’s administrerende direktør, Axel Gruhn, var formand for Industrirådets eksportbureau, som spillede en stor rolle ved genopbygningen af den danske industrieksport, og det blev besluttet, at Sabroe skulle være med til at repræsentere Danmark sammen med Burmeister og Wain og en række virksomheder i fødevare og tekstilbranchen. 

Vi viste vor Skælismaskine i funktion, og der var stor interesse for skælisen, men de potentielle kunder var mere betænkelige ved selve maskinen, som de fandt var i konflikt med stærke amerikanske patenter. Vor ismaskine var nok patenteret, men patentet dækkede kun systemet for kølemediets cirkulation gennem den hule aksel og videre gennem hule egre til tromleoverfladen. Derimod var vort system for fjernelse af isen ikke en selvstændig konstruktion men reelt en kopi af de amerikanske konstruktioner, som var patenterede. 

I Amerika er overtrædelse af patentrettigheder noget nær det værste, der kan tænkes, og vi blev mødt med krav om dokumentation for ikke at krænke andres rettigheder. Man var specielt bange for metoden med at pirke isen fri, (på engelsk "wedge action"), som var dækket af Yorks patentrettigheder. Der var kun få år til patentets udløb, men det var ikke tilstrækkeligt til at berolige de amerikanske kundeemner. 

Vi fik altså ikke solgt skælismaskiner ved den lejlighed, men det var et plaster på såret, at der efter udstillingen blev lejlighed til at aflægge besøg hos alle de førende fabrikanter i USA af ismaskiner og af multicylinderkompressorer, som endnu ikke var kendte i Europa. 

Markedet for Skælismaskiner
Vort salg af ismaskiner holdt sig derfor ret så konstant på sit sædvanlige niveau, det vil sige mellem 10 og 15 enheder om året, væsentligst til eksport. i Canada kom vi senere i forbindelse med firmaet John Inglis i Toronto, som aftog omkring 15 SCIM 6 maskiner. Inde midt i Afrikas hjerte, ved Edouard søen, leverede vi et komplet 6 ton anlæg til fiskeriet. Det var første gang, at vi prøvede skælisen under tropiske forhold. 

Vor konkurrent på området var Atlas i København. Atlas havde valgt en maskine, der lignede vores, men de var naturligvis nød' til at opfinde en anden måde, hvorpå de kunne fjerne isen fra tromlen.

For at realisere metoden med at pirke til isen, anbragte de en række hamre langs tromlen. De aktiveredes en ad gangen ved hjælp af en knastaksel, og systemet fungerede med en ret så karakteristisk støj! 

I den periode byggedes en række oceangående fabriksskibe til fiskeri, og der var behov for maskiner til fremstilling af is af ferskvand ombord. Vi modificerede vore ismaskiner så de kunne arbejde driftsikkert trods skibets bevægelser i søgang, og leverede et større antal til engelske og polske værfter. 

Type VSIM

Ny skælismaskine type VSIM
Men ellers var der en ny udvikling på vej. I 1949 havde vi konstrueret en såkaldt Sjapismaskine, hvor en skraberanordning i en lodret frysecylinder skrabede is af i en tynd film, som konstant skylledes væk af rigeligt med vand. Iskrystallerne samlede sig som sne i en tank underneden, og formålet var at akkumulere kulde til fremstilling af store mængder isvand, for eksempel til brug i mejeriernes pladeapparater. 

Den første VSIM 5
Prototypen blev opstillet nede på fiskerihavnen i Aarhus, hvor isen blev anvendt ved forsendelse af de fisk, der landedes på fiskeriauktionen. Anlægget tjente både som demonstrationsanlæg for mange interesserede kunder og som prøveanlæg for yore teknikere, som blandt andet eksperimenterede med forskellige typer overfladebehandling af frysetromlen. 

Der blev forsøgt med en aluminiumbaseret belægning, Birmabright, og med en nikkel belægning i bestræbelserne på at undgå den dyrere løsning med forkromning eller hårdforkromning, men resultaterne var utilfredsstillende, fordi maskinen arbejdede anstrengt og støjende for at få isen til at springe af. Man vendte derfor tilbage til forkromningen, som man kendte, og affandt sig med, at det stillede store krav til kvaliteten af de stålplader, som skulle anvendes til fremstilling af frysetromlerne.

En anordning meget lig de roterende knive i en græsslåmaskine bevægede sig rundt i ismaskinen, cirka en omdrejning i minuttet, svarende til den tid, som medgik til at danne et lag is på 2 til 3 millimeters tykkelse, tørre og underkøle den, så den let kunne springe af. 

Det lave omdrejningstal forudsatte et gear med en udveksling på 1 til 800, og et sådant fandtes ikke som standard produkt hos gearfabrikanterne. Vi konstruerede selv et planetgear specielt til skælismaskinen, og da gearet udgjorde en væsentlig del af maskinen, blev der ved formgivningen taget hensyn at ismaskine og gear skulle fremtræde som en harmonisk helhed. Derved opstod den karakteristiske VSIM profil, som i løbet af kort tid blev kendt over hele Europa. 

Udbygning af VSIM program
Samme år som prototypen kunne vises i drift på fiskerihavnen i Aarhus, forhandlede vi med den kemiske industri i Tyskland om en leverance af en større model, VSIM 12, som endnu kun befandt sig på tegnebordet. Vi følte os så sikre på, at vi stod med den rigtige konstruktion af en skælismaskine, at vi kunne overbevise det tyske Farbwerke Hoechst om at placere en ordre hos os, og dette til trods for at de havde ti års god erfaring med anvendelsen af de amerikanske York Ribbon Flak-Ice maskiner. Se beskrivelse side 166 i Die Kalte nr. 5, 1955. 

I efteråret 1953 Leverede vi de to første VSIM 12 ismaskiner, og det blev starten på en spændende periode, hvor der i fiskeindustri, i kemisk industri og i store dæmningsprojekter til køling af beton opstod et stort marked for ismaskiner. Den gamle SCIM type udgik, og VSIM programmet kompletteredes i 1954 med en mindre VSIM 2 og i 1963 med en stor VSIM 25. 

Lagring af Skælis
Der var især stor interesse for de store enheder, fordi der mange steder var et stort behov for is med skælisens egenskaber, men dermed meldte sig også problemer med at håndtere store mængder is hos brugeren. 

Isen bevarer under lagring sin karakter af små skæl, men de kitter sammen, så de ikke flyder frit uden først at være hjulpet på vej ved for eksempel lempning. Det var i praksis også fuldt tilfredsstillende for de fleste brugere, som tog større portioner is ud ad gangen. Hos en bruger i Arcachon udleveredes med Iethed 10 ton i timen, som det var mest praktisk, Når trawlerne skulle lastes med 25 ton is inden afsejling. Udviklingen gik dog tydeligt i retning af, at is skulle kunne udleveres mekanisk og i mindre doseringer ad gangen, og det krævede en speciel indretning af islageret. 

I USA havde man udviklet systemer, og et af dem fik vi lejlighed til at stifte bekendtskab med i Avignon under en rejse i Frankrig i 1953. Det var vor kollega i USA, VILTER, som havde leveret deres Pak-Ice anlæg til to franske jernbanestationer, finansieret med midler fra den amerikanske MarshallhjæIp. Isen anvendtes til isning af jernbanevogne, som bragte levned midler til Paris.

Anlægget installeredes i et tårn bygget over jernbaneskinnerne, og øverst oppe stod kompressorer og is anlæg. Isen samledes underneden i et lager, som var en cylindrisk silo med en lem i den konisk udformede bund. Finessen var, at der kunne røres i isen ved at en kæde slog ud fra en akse midt ned gennem siloen. Når man åbnede lemmen i bunden for at udtage is kunne man sikre strømmen af is ved, hver gang den viste tegn til at gå i stå, da at aktivere kæden nogle omgange. Dette system kikkede vi på med henblik på at anvende det til lagring af skælis. 

Nu er Pak-Ice is briketter på størrelse med et lille barnehoved, noget andet end skælis i små tynde flager, men vi tog chancen og bragte systemet i anvendelse, første gang på Boras Mjolkcentral i Sverige, hvor man så i sommeren 1954 automatisk kunne ise mælkekasserne, når de passerede på rullebane på vej ud i distributionen. 

Det fungerede, og systemet blev brugt til en lang række ofte meget store anlæg, både i den kemiske industri og indenfor fiskerierhvervet. 

Skælis i fiskeriet
Fiskerierhvervet var afgjort den største forbruger af vore Skælismaskiner type VSIM. Den mindste type VSIM 2 blev dog også efterspurgt af slagterier, tekstilindustrier og kemiske fabrikker, og den største type VSIM 25, som kom til 10 år senere, fandt hurtigt mange kunder indenfor den kemiske industri, og blandt entreprenørfirmaer for dæmningsbyggeri. Ved betonfremstillingen erstattedes en del af vandmængden med skælis, hvorved uønsket temperaturstigning under afhærdningen kunne undgås. 

De første VSIM 25 blev klar til salg i 1963, og der ventede straks et stort marked for denne meget store maskine. Allerede året efter solgtes 31 enheder til brugere ligeligt fordelt mellem fiskeri, kemi og dæmningsbyggeri. Vi have ramt plet med den rigtige maskine i den rigtige størrelse på det rigtige tidspunkt og med det rigtige salgsapparat. 

Vi havde siden lanceringen at VSIM typen i 1952 leveret 225 anlæg, da vi i 1963 udvidede programmet med VSIM 25, og vi nåede at levere 725 anlæg, inden modellen blev afløst af VD typen. Principielt var VSIM afløst af VD med Sabroe-Atlas aftalen af 1968, men VSIM typen var så indarbejdet på markedet, at det varede adskillige år, inden produktionen definitivt kunne bringes til ophør. 

Markederne i Norge og Frankrig bidrog især til væksten i omsætning. Vor forhandler i Norge placerede omkring 100 anlæg på de mange fiskepladser langs Norges lange kystlinie, og vor forhandler i Frankrig placerede 50 anlæg i fiskerihavnene, halvdelen med VSIM 25. 

De franske anlæg var ofte meget store, både med hensyn til daglig produktion af is som med hensyn til lagerkapacitet. Mest bemærkelsesværdigt var uden tvivl anlægget til Francegel i Boulogne sur mer. I et specielt bygget silokompleks installeredes først 4, senere yderligere 4 VSIM 25 ismaskiner over store is siloer, hævet så højt over jorden, at isen kunne udleveres direkte i lastbiler, der kørte ind under siloerne. 

Islageret betjente sig at systemet med den roterende kæde for at sikre strømmen af is under udleveringen. For at udnytte volumen af bygning, gjorde man siloerne firkantede og byggede den indvendige klædning op i træ. Kæden kunne naturligvis ikke nå ud i hjørnerne, men det betød ikke noget for også isen i hjørnerne faldt efterhånden ned. Det var et storslået og dristigt anlæg, som har vist sin levedygtighed ved stadig at være i funktion nu 30 år senere. 

AnIægget i Boulogne-sur-mer kom nogle få år senere til at danne skole for store anlæg i Thailand. Vor forhandler i Thailand havde opdyrket et nært forhold til fiskerierhvervet, som stod overfor store investeringer med international støtte. 

For at overbevise de thailandske fiskere om skælis anIæggenes gode egenskaber aflagdes et besøg i Frankrig, hvor de så på anlæg i Sables-d'Olonne og i Boulogne-sur-mer. Det sidste blev de så begejstrede for, at de lånte bygningstegningerne for at kopiere anlægget hjemme i Thailand. Med til, at de følte sig sikre i deres beslutning, var også de store siloer indvendigt udført i træ, som let lod sig fremstille af lokale håndværkere. Indenfor få år leverede vi 30 anlæg med VSIM 25 til det thailandske fiskeri. 

Skælis i den kemiske industri
Udover enkelte anlæg til den danske kemiske industri, Grindsted værket, Kemisk Værk i Køge og Cheminova, samt det omtalte anlæg til Farbwerke Hoechst kom der med introduktionen af VSIM 25 rigtig gang i leverancer til den kemiske industri i Tyskland, Svejts og Frankrig. Det var især til farvefremstillingen, hvor der krævedes store mængder af is i netop den granulerede form som Skælis besidder. Kunderne var kendte virksomheder som Geigy, Sandoz, Badische Anilin, Bayer, Hoechst, Ciba og Hoffmann la Roche. I forbindelse med issiloerne udvikledes automatiske doserings-systemer, pneumatiske afvejnings- og transportsystemer.

Når det kunne lykkes Sabroe at oparbejde denne betydelige kundekreds midt i Europa"s industrielle centrum, skyldes det først og fremmest, at vi var ene om at have den rigtige maskine til formålet, men dernæst at yore salgsingeniører og montører ydede en meget engageret indsats ude hos kunderne. 

Skælis i betondæmninger
På et andet stort område skulle vor ismaskine vise sig at være netop den maskine, der producerede den rigtige type is, samtidig med at maskinen opfyldte branchens ganske særlige krav til robusthed og driftssikkerhed. Ved de store dæmningsbyggerier i lande under varmere himmelstrøg skal der fjernes varme under betonens hærde-proces for at undgå spændinger og revnedannelser. 

Det opnår man ved meget praktisk at tilsætte is, som hell eller delvis erstatning for det vand, der normalt skal bruges ved fremstilling af beton. De store entreprenørfirmaer prioriterer driftssikkerhed meget højt, og, igen som resultat af en strålende salgsindsats, blev Sabroe's maskine valgt. 

Der kan nævnes dæmninger i Nigeria, Tyrkiet, Pakistan, Thailand, Brasilien, Argentina og Equador. Under et dæmningsbyggeri i Tyrkiet blev installationerne hærget af en sabotagebrand. Ismaskinerne blev stærkt medtaget, og al isolation var brændt af men det lykkedes i løbet af to dage at få anlæggene i gang igen. Maskinernes gode omdømme steg endnu en tak, moske en tak for langt. For med samarbejdsaftalen af 1968 med Atlas forpligtede Sabroe sig til at opgive VSIM konstruktionen til fordel for Atlas's konstruktion type V. 

Men maskinen ville ikke dø. Kunderne forlangte at få den maskine, de kendte, og der gik mer end 15 år for den uigenkaldeligt sidste VSIM blev leveret til et dæmningsprojekt i Argentina. 

VSIM afløst af V typen
En epoke var slut. Siden starten i 1940 er leveret omkring 900 Skælismaskiner, og heraf var næsten en trediedel af den store VSIM 25 type. Salgsværdien af maskinerne type VSIM 25 var næsten det dobbelte af værdien af alle de andre maskiner tilsammen. Sabroe's skælismaskine sluttede således sin historie med maner.

I dag fremstiller Sabroe igen ismaskiner, men nu efter Atlas's konstruktioner. Medens Sabroe havde en vertikal, stillestående og dobbeltvægget cylinder, hvor isen frøs på cylinderens inderside og fjernedes ved et afbrækker system, som vandrede langsomt rundt inde i tromlen, så havde Atlas en vertikal roterende cylinder og en stillestående afbrækker mekanisme, som fjernede isen på tromlens yderside.

Atlas konstruktionen er lettere i vægt, men kompliceres af nødvendigheden af en pakdåse. Til finesserne hører at is maske brækker lettere af på den indvendige side end på den udvendige side af en frysetromle, at bearbejdning og overfladebehandling måske er lettere på en udvendig overflade, men ellers er det to ligeværdige maskiner. 

Det er altså lidt af en smag sag, om man vælger den ene eller den anden konstruktion som den fortsættende. Det fremgår også af den kendsgerning, at den største konkurrent gennem alle årene er en amerikansk maskine, der bygger maskiner efter VSIM princippet, og de konkurrerer fortsat på livet løs. 

V typen
Omkring 1946 konstruerer Atlas en maskine med horisontal roterende tromle der kan producere Brud-is som skal tage konkurrencen op med rør-is og knust blokis og formentlig også Sabroe's Skælis. Maskinen er indrettet til at producere en ret tyk is og for at fjerne isen fra tromlen anbragtes små isokser aktiveret at en knastaksel. Den karakteristiske lyd fra slag mod tromleoverfladen gav maskinen tilnavnet "Hammermaskinen".

Den officielle betegnelse var Brudismaskine type A, og kapacitetsområdet var 2,5 til 15 ton is pr. 24 timer. Senere da markedet havde vænnet sig til at is tykkelser på 2 til 3 millimeter gik man over til at foretage is afskrabningen med en vandret kniv. Navnet Brud is blev fastholdt og den engelske betegnelse Slice Ice blev indregistreret. Maskinerne blev leveret til fiskepladser langs det nordlige Atlanterhav og i 1949 afsættes en serie til USSR. 

I midten at 50-erne eksperimenterer Atlas med en vertikal og stationer ismaskine i stil med den produktion Sabroe havde i gang, men man vendte tilbage til systemet med roterende tromle og udvendig på frysning, moderniseret ved at stille tromlen på højkant. Man affandt sig med at systemet fortsat krævede en pakdåse og drog så fordel af at maskinen kunne konstrueres med et væsentlig mindre forbrug at materiale i forhold til de dobbelt væggede tromler i for eksempel Sabroe's konstruktion. 

Den nye maskine blev første gang præsenteret på fiskerimessen i Bergen i 1960 som Brudismaskine type V 155 (vertikal, 1,55 kvm. fryseflade). Maskinen som havde løbe nummer 104 blev solgt til opstilling i Norge. 

V serien omfatter i dag V 156, V 316 og V 619 samt VD 746 og VD 1206 hvor der er sammenbygget to tromler i et fælles stativ. De fremstilles hos Sabroe og markedsføres under navnet Sabroe Skæl-Is maskine eller på engelsk Sabroe Flake Ice Machine. Den mindste type har en kapacitet pa 4 ton og den største en kapacitet på 60 ton skæl-Is ved 24 timers drift. 

25. februar 1997.

Af:  Ib Asboe Jørgensen

Menu       Tilbage