SMC 100 kompressorer

Menu     Tilbage


 

SMC 100 kompressor.

 

Den første version af SMC 100-typen fra 1956.

 

 

Findes i forskellige varianter

SMC 4-100
SMC 6-100
SMC 8-100
SMC 10-100
SMC 12-100
SMC 16-100

TSMC 8-100 2 trins.

TSMC 16-100 2 trins.

SMC-typerne

I Europa blev man først rigtig opmærksom på den nye kompressortype omkring 1950, og Sabroes udvikling blev kaldt SMC, Sabroe Multicylinder Kompressor. Mellem 1955 og 1958 fuldendtes et komplet produktionsprogram fra den mindste SMC 65 over den meget populære SMC 100 til de største SMC 180. Konstruktionerne var vellykkede lige fra starten, og de har vist sig meget sejlivede. I en SMC 100 findes vitale dele, som er de samme i dag som i 1955! Med små ændringer har typen eksisteret i 45 år - en levedygtighed som er enestående i branchen.

På museet kan vi vise SMC 65 og den senere version CMO med en semi- hermetisk variant samt en SMC 100 i dens oprindelige udførelse.

SMC-kompressorens store succes bevirkede, at Sabroe var noget tilbageholdende med at engagere sig i udvikling og produktion af skruekompressorer - et system, hvor to skrueformede rotorer udformet som fjeder og not roterede sammen og derved skabte mulighed for kompression på samme måde som i stempelsystemet. Det var en ide udtænkt af svenskeren A. Lysholm i 1934, som i 1958 blev taget i anvendelse til køleformål af et engelsk firma. Det svenske firma SRM, Svenska Rotor Maskiner overtog rettighederne til udnyttelsen af patentet.

Menu     Tilbage