FWA kompressor.

Frigore-konstruktionen for kølemidlet ammoniak med typebetegnelsen FWA
 

Frigore & FWA kompressorer

Fra Amerika kom i 30'erne det nye kølemiddel Freon 12, som er baseret på de i dag uønskede CFC-stoffer. Det var et kølemiddel, der også var velegnet til køleskabe og til luftkonditioneringsapparater, hvor det kunne afløse de hidtil gængse kølemidler svovlsyrling og klormetyl. Til dette nye kølemiddel konstruerede Sabroe en kompressor, som fik betegnelsen Frigore. Det var en to cylindret maskine, som blev fremstillet i 5 størrelser med et meget karakteristisk udseende med køleribber på toppen af cylindre og dæksel i stedet for den sædvanlige kappe for vandkøling samt et svinghjul med eger, der fungerede som propelvinger. Da Freon før krigen var et meget dyrt kølemiddel, var afsætningen behersket, og man fandt ud af, at den samme maskine også kunne bruges med ammoniak, og i den version, som blev kaldt FWA (Frigore, Watercooled condenser, Ammonia) blev maskinen en enestående succes. Der blev gennem 35 år leveret maskiner i tusindvis overalt på jorden, og med reservedele blev maskinerne holdt i live i over 50 år. Maskinen er blevet sammenlignet med flyvningens arbejdshest "Dakotaen". Museet råder over en fuldstændig samling af disse navnkundige maskiner.

Ved Sabroes 50-års jubilæum i 1947 omfattede produktionsprogrammet vertikale kølekompressorer type SA og FWA med ammoniak som kølemiddel og type Frigore med Freon som kølemiddel. Det var maskiner af den såkaldte jævnstrømstype, hvor kølemidlet indsuges under stemplet, passerer en sugeventil i stemplet og efter kompressionen en trykventil i cylinderens top. Antallet af cylindre var som oftest to, men konstruktionerne tillod op til fire cylindre på række. Omløbs tallet var moderat, sjældent over 500 per minut, hvorfor også kilerem træk var det almindeligste.

Kompressorerne var for de mindres vedkommende af monobloktypen med krumtaphus og cylinder støbt i et stykke, medens de større havde påboltede cylindre. Løse cylinderforinger anvendtes sjældent. Der var omkring 10 forskellige stempeldimensioner til at dække kapacitetsområdet. Med flere varianter inden for hver cylinderdimension og et begrænset salgsvolumen blev serie- størrelserne i produktionen meget små.