Arkiv Indledning      
 Menu           Tilbage

 

 


Etableringen af Sabroe Historiske Arkiv blev iværksat den
        31. januar 1990 på initiativ af Ib Asboe Jørgensen og Willy Madsen i henhold til intern meddelelse nr. 1990/02.

Man ønskede at fastholde virksomhedens historie og forberede sig på et muligt 100 års jubilæumsskrift, hvilket er sket i 1997 gennem udgivelsen af en bog om Sabroe gennem 100 år. Denne bog er placeret i historisk arkiv.

Der opbevares og registreres derfor gamle data, som kan være produktionsmateriale, salgsmateriale, personalemateriale, tekniskinformation, tegninger og film.

Firmaets medarbejdere har afleveret ovennævnte til Sabroe Historiske Arkiv, efterhånden som det ikke anvendes mere.

Arkivet modtager stadig gerne ting fra medarbejdere af nævnte art.
 

Sabroe Seniorklub

Seniorklubben
Det var fremsynede medarbejdere som i tide var opmærksomme på
vigtigheden i bevaring af vor historie.
Så den spæde start af Seniorklubben, var et Veteranværksted, som blev dannet i 1990, hvor gamle Sabroe produkter blev restaureret, ligeledes blev der lavet et Historisk Arkiv, hvor pensionerede medarbejdere begyndte at registrere arkivalier.

Dette blev starten på Seniorklubben, der blev stiftet den 29. april 1992.

 

Seniorklubben
Seniorklubben blev oprettet med støtte fra JL-Fondet og Sabroes ledelse. Klubbens væsentlige aktivitet i starten var, at samle en repræsentativ samling af de gamle Sabroe produkter.

Kompressorerne blev enten skænket af tidligere og nuværende kunder efter endt ”tjeneste” eller indkøbt af firmaet for at blive sat i stand.

 Formålet var, at kunne fremvise Sabroe produkter ved Sabroes 100 års jubilæum i 1997 og i tiden efter, der fortæller om den historiske udvikling inden for kølekompressorudviklingen.

Seniorklubben
Klubbens medlemmer er afgåede Sabroe-medarbejdere og/eller York/Johnson Controls med mindst 12 års anciennitet, som er gået på pension eller efterløn.

Klubbens formål er at bevare kontakten mellem tidligere medarbejdere, at skabe aktiviteter af social og faglig karakter herunder renovering af gamle Sabroe produkter (kompressorer) samt at opbygge og

vedligeholde et historisk arkiv.  

Det Historiske Arkiv
Arkivets opgave er at samle og belyse Sabroe’s tekniske og merkantile historie fra den spæde start i 1895.

Arkivet har dags dato lidt over 1000 registrerede emner samt indscannede billeder af firmaets kompressorprogram gennem tiden.

Derforuden har arkivet samlet og scannet diverse film og manualer, som er med til at fortælle historien om Sabroe

Bjørnegrotten

Bjørnegrotten

Historisk Arkiv

Sabroe Seniorklub
 kan besøges efter aftale med fremvisning af Bjørnegrotten og det Historiske Arkiv